En fejl i mit hjerte

“Michala, du har en fejl i dit hjerte, som vi er nødt til at operere. Der er chancer for at vi kommer til at kappe signalet, og at vi akut må indoperere en pacemaker”

Det var den sætning min hjertelæge på Gentofte hospital fortalte mig forrige år. En sætning som forandrede mig totalt!

Jeg har siden jeg var en lille pige, haft en meget hurtig hjerterytme, men ikke noget som dissideret har generet mig som sådan.
Men efter jeg havde født Sofia i 2013, sad jeg pludselig en dag hjemme i køkkenet og blev rigtig dårlig. Mit hjerte hamrede der ud af, så hårdt at det kunne ses uden på min bluse. Jeg havde svært ved at trække vejret og blev nødt til at ligge mig ned i 10 minutter indtil det forsvandt.
Jeg tænkte egentlig ikke mere over det, da det sikkert bare var stress? Eller fordi min krop lige skulle finde sig selv efter en graviditet og fødsel?
Ugen efter, står jeg og hænger tøj op, da det pludselig sker igen, men denne gang var det værre.
Min brystkasse gjorde så ondt, at jeg følte at en stod og pressede på mit bryst.

I et par måneder fik jeg nogle vilde anfald hvor jeg også flere gange har været væk et kort øjeblik.

Jeg tog til lægen, og hun videresendte mig til hospitalet hvor jeg efter en del undersøgelser, skulle have indopereret en loop recorder, som skulle holde øje med mig 24/7, og måle min hjerterytme.
Jeg var vågen under hele operationen!!

Allerede efter 1 måned kunne lægen fortælle mig hvad jeg fejlede.

“Michala, du har en fejl i dit hjerte, som vi er nødt til at operere. Der er chancer for at vi kommer til at kappe signalet, og at vi akut må indoperere en pacemaker”

Jeg kan huske at jeg bare kiggede på min hjertelæge og min far uden at sige noget.
Indvendig skreg jeg, jeg havde lyst til at græde… Hvad så nu? Kunne jeg dø af det her?

Det blev tid til operation, og jeg var simpelthen så dårlig, jeg havde hjemmefra skrevet breve til min familie i tilfælde af at der skulle gå noget galt.
Jeg kan huske at jeg var så bange, at jeg slet ikke kunne græde, da de skulle ligge mig i narkose.
Efter 3 timer var operationen overstået, og det hele var gået fint.

Desværre en uge efter fik jeg endnu et anfald, og på hospitalet kunne de fortælle mig at jeg skulle have endnu en operation.
Denne operation gik også godt, men desværre igen kort tid efter fik jeg igen et anfald…

Nu 1 1/2 år efter mine operationer, er mit hjerte blevet bedre, men desværre ikke helt godt endnu.
Jeg har stadig en loop recorder inde i mit bryst som holder øje med mig.
Mit hjerte banker ca 60 slag i minuttet i alm hvile, men når jeg får mine anfald, kommer jeg nogengange helt op på 265 slag i minuttet…
Jeg går stadig til en del undersøgelser, får medicin og på et tidspunkt håber jeg at der findes en løsning.
Jeg har en hjertesygdom som kun 1% har i Danmark, og det er noget jeg åbenbart er født med, men som er blevet provokeret af alle graviditets hormonerne.
Det er utrolig svært nogengange at have en usynlig sygdom.
Jeg lider af hurtig hjertebanken, pludselig træthed, hjerteanfald, slemme migræne anfald og en angst for nogle gange at være alene (hvad nu hvis jeg falder om et sted hvor der ikke er nogen?)
Alt det kan mine venner og familie ikke se på mig.
Når de ser på mig, tænker de at jeg er en frisk, ung pige som dyrker utrolig meget motion…

Men inderst inde, er jeg bare en skræmt pige med et ønske om at blive rask.

img_6893

Distant Stroke

 

Indretning

//Sponsoreret//


Jeg er en person der ELSKER at indrette og gøre ved, men jeg er også en meget kræsen person. Det er ikke alt jeg vil have ind i mit hjem, det hele skal passe sammen, det HELE 😀
Så da vi købte mit barndomshjem i aug 2016, og fuldstændig nyrenoverede huset, kunne jeg næsten ikke vente med at komme igang med at indrette…

I sommers sidste år besluttede jeg mig for at male den ene væg inde i stuen bag sofaen, jeg ville gerne male en lidt anderledes farve fordi jeg ikke synes at det hele skal være så kedeligt hvidt.
SÅ, jeg besluttede mig simpelthen for at male væggen lyserød!! Jep vaske ægte pige lyserød… Og ved i hvad? Jeg er vild med den.
Farven giver bare så meget varme i rummet og så skiller den sig jo også bare lidt ud, ik 😉
Problemet var så bare at jeg synes at der manglede noget…. hmm

Jeg har længe gerne ville have noget op at hænge på den lyserøde væg, men jeg har bare ikke vidst hvad.
Så jeg blev super glad da PAPAPAPA tilbød mig 2 plakater. De har det fedeste udvalg, og sindsygt flotte plakater i de flotteste farver…
Havde jeg dog bare haft lidt flere vægge 😀 HAHA!!
Det jeg godt kan lide ved deres hjemmeside er at de har forskellige serier så man kan altid finde noget der passer sammen hvis nu man er i tvivl om sammensætningen…
Men selvom jeg er vild med deres serier, valgte jeg nu alligevel 2 plakater som ikke indgik i en serie 🙂
Og hvis man er helt tom for ideer i forhold til hvordan man kan sætte dem sammen, findes der faktisk en facebook gruppe hvor man kan få en masse inspiration HER

Jeg synes tit når det kommer til indretning, at det godt hurtigt kan blive ret dyrt.
Og det er også det der noglegange holder mig tilbage når jeg har haft kigget på billeder til væggen, fordi at jeg simpelthen bliver for nærig..

Men jeg synes faktisk at PAPAPA har nogle rigtig gode priser, og så har de bare en lynhurtig levering.. Jeg blev virkelig overrasket over at jeg fik mine plakater så hurtigt.

De har ikke selv det største udvalg at rammer på deres hjemmeside, men de samarbejder sammen med Tapetforum hvor man kan få 5% rabat ved brug af koden: “papapapa5”, hvilket jeg synes er ret fedt!

Jeg valgte dog at tage ud til IKEA for at købe mine rammer, fordi resten af de billeder jeg har hængende i stuen har rammer derfra, så jeg synes at de skulle matche.. Virkelig fedt at IKEA har rammer der passer til papapapa plakaterne… BONUS 😉

De 2 billeder jeg har fået af PAPAPA kan købes HER og HER

img_6719

Distant Stroke

 

Med hjertet som kompas

//Sponsoreret/Reklame//


img_6341

 

Jeg har fået bogen Med hjertet som kompas tilsendt af den super dygtige forfatter Amanda Dam Drescher.
Bogen kom i den fineste indpakning med lilla papir og bånd.. Amanda havde skrevet en lille personlig hilsen, lagt nogle bolsjer til og samtidig hører der et flot bogmærke med og en super fin matchende halskæde med et kompas også.
Og så er bogen signeret 😀 What not to like?

Allerede den fine indpakning gjorde mig super glad, og jeg kunne ikke vente med at komme igang med bogen.

Historien handler om den 17 årige Alicia som går i 2.g på Frederiksberg Gymnasium.
Hele hendes liv har hun kæmpet for at passe ind og være ligesom alle andre, men nu er hun begyndt at stille spørsmål til om hun virkelig skal tilpasse sig efter alle andres meninger.
Skal hun droppe ud af gymnasiet og følge sit hjerte, eller fortsætte med at leve sit liv ud fra andres præmisser?

Amanda fortæller hendes historie på en så humoristisk måde at jeg ikke kunne lade være med at smile da jeg læste den.
jeg levede mig helt ind i historien, og følte selv lidt at man stod midt i det hele..
Jeg kan fuldstændig relatere til det hun skriver, at jeg ikke kunne lade være med selv at blive lidt rørt.
Amandas historie fangede mig så meget, at jeg havde svært ved at slippe bogen igen når først jeg var igang.

Jeg elsker alle bogens forskellige karakterer, og den måde de er på. Man føler næsten at man kender personerne, eller på forhånd ved hvad de vil svare, fordi man kommer så tæt ind på dem.

En af de ting der blev nævnt i bogen som jeg virkelig kunne relatere til var:

“Jeg savner at være barn og ikke have nogle bekymringer. Jeg savner dengang man ikke behøvede at bekymre sig om andet end ti minutters lektier om dagen, og hvor dagens helt store spørgsmål var, om man ville have en Københavnerstang eller en vaffelis”.

Det er så ærligt som noget kan være!

Jeg synes helt bestemt at bogen er en øjenåbner og klart en bog jeg vil anbefale alle at læse.
Historien er ikke bare fiktion, det er fiktion baseret på virkelige hændelser.

Køb bogen HER

Og gå ind og følg Amanda’s Instagram , hvor du også kan tilmelde dig hendes nyhedsbrev ligesom jeg har gjort 🙂

 

“Jeg ønsker, at du vil få modet til at leve det liv, du altid har drømt om; for det fortjener du”.

“Jeg har overladt styringen til mit hjerte, som fra og med i dag skal være mit kompas i alt, hvad jeg gør. Det er det eneste, der føles rigtigt”.

 

img_6339 img_6340

Distant Stroke

 

10 ærlige

Jeg får altid af vide at jeg er en rimelig sjov person, fordi jeg er lidt småskør noglegange (faktisk hele tiden :D)
Jeg har nogle enormt mærkelige vaner, jeg kaster ud med sprogblomster og så er jeg altså bange for de mærkeligste ting.
Jeg er vildt klodset, til tider rimelig uklog og ja, så er jeg altså bare mig.

Her kommer 10 ærlige ting om mig:

  1. Mit liv er en konstant kamp mellem min kærlighed for mad og et ønske om ikke at blive fed!
  2. Mit hemmelige talent er at jeg kan blive træt uden at lave en skid!
  3. Jeg er længe vågen hver nat og opdager hver morgen at det er en dårlig ide! Men jeg lærer det aldrig.
  4. Jeg har virkelig let til latter, og kan stort set grine af alt. Selv mine egne jokes 😀
  5. Ankelgnaskeren – ALDRIG ha’ fødderne uden for dynen eller på gulvet… En frygt jeg nok aldrig vokser fra! Haha
  6. Jeg er ikke god til folk der skifter humør konstant – Vælg nu bare om du vil være en sur skid eller om du vil være venlig!
  7. Jeg elsker når folks grin er sjovere end selve joken
  8. Folk der smiler hele tiden (jeg stoler ikke på dem)
  9. Jeg har enormt svært ved at sidde stille og se en film alene, jeg skal have et eller andet i mine hænder, ellers mister jeg fokus.
  10. Jeg er vildt bange for højder, men elsker alligevel adrenalinen ved at være højt oppe. Virkelig underligt, i know.

Har i lyst til at dele 10 ærlige ting om jer? 🙂 God dag folkens

Distant Stroke

Tiden på hospice

Det er utroligt grænseoverskridende for mig at skrive det her indlæg, men jeg har længe gerne ville, såå here it goes!

Tirsdag den 26 april 2016 måtte min højt elskede morfar komme på hospice, Sankt Lukas Hospice i Hellerup.
Vi fik den bedste modtagelse af de sødeste og hjælpsomme medarbejdere.
Min morfar fik stue 11, det var et lille værelse hvor der stod en seng, et lille bord med to stole, der var et natbord, et tv, et klædeskab og eget badeværelse.. SUPER fint!
Der skulle min morfar være resten af hans tid.. Det var derfor en rigtig underlig følelse.
Jeg gik rundt inde på hans værelse med hans kuffert og sagde at det var da et hyggeligt værelse med udsigt over en stor flot have med et kæmpe træ. Det er det mest underligeste jeg har prøvet, det der med at skulle være begejstret over hvor hyggeligt der egentlig var, når vi begge to godt vidste at det var sidste stop…

Min morfar havde cancer, og han nærmest samlede på det, han havde det i stort set i hele kroppen.
Min morfar havde det utroligt dårligt, han var bange og han var ked af det, men han viste det aldrig.
Han lavede altid sjov og og så positivt på tingene, selvom jeg kunne se noget andet i hans øjne.
Han var den sejeste og stærkeste person jeg har kendt <3

En af de første dage på hospice, ville han have mig til at hjælpe med at brænde en cd med sange, han ville ha spillet til sin begravelse.
Han havde et ønske om en sang som der blev spillet til hans egen mors begravelse.
Her sad vi og lyttede til den smukkeste sang, mens tårerne trillede ned af vores kinder.

Den 6 maj 2016 gik min morfar bort, blot 12 dage efter han flyttede ind på hospice.
Hele familien var samlet timerne op til og aldrig sagde personalet noget, vi fik vores helt eget mødelokale hvor vi alle kunne sidde sammen og “vente” på at det var slut…

Det er det værste jeg i mit liv har prøvet, min morfar var min bedste ven, ham jeg altid gik til, og ham som altid bare var der.

Da min morfar gik bort, kom alle de ansatte ind personligt og sagde farvel til min morfar, det hele foregik med stearinlys og en utrolig varme.

Personalet på Sankt Lukas Hospice, er simpelthen de sødeste, rareste og mest kærlige mennesker jeg har mødt.
Min morfar snakkede kun godt om dem, og hver gang jeg kom blev jeg altid kun mødt med smil og varme.

Der blev tændt et lys ude på et klaver på gangen, hvor der stod min morfars navn og hans værelses nummer.

Det hele blev simpelthen gjort så smukt…

Et stort tak til Sankt Lukas Hospice som gjorde min morfars sidste tid fantastisk <3 Et sted der gjorde ham tryg…

15284853_10211434860765852_8589903853317880935_n 13119000_10209375586605285_5292195445271069903_n

Distant Stroke